Fælles ture

TilbageLog In
Silkeborg Søerne
Tidspunkt: 5/7 2014 kl. 08:00
Tilmeldingsfrist: 30/6 2014
Mødested:
Indelukket, Åhave alle, Silkeborg

Krav til deltager:
EPP2, DGI1

Forplejning:
Vi sørger selv personligt for al forplejning, det vil sige at vi laver mad enkeltvis eller i små grupper.

Udstyr:
Grej til teltovernatning, og tøj til roning efter forholdene

Turledelse:
Vi ror samlet og alle hjælper alle.

Pris:
40 kroner plus transport


Vi starter i Strandby kl 08.00 med at pakke trailer og regner med at være i Silkeborg ca kl 11.00 Første dag vil være på ca 20 km. Vi starter i Indelukket Marina, og vi ror ud på Remstrup Å og ror et par kilometer ned til Avnsø. Her er der tre små søer vi skal en tur ind og se. Vi finder herefter et sted at spise frokost. Så ror vi videre igennem Sejssnævringen, og ud på Brassø, en tur rundt om paradisøerne og ud på Julsø. Herfra skal vi videre til Alling Vest teltplads, der er vores overnatningssted. Her findes toiletter, vand og bålplads. Vi skal overnatte i medbragt telt. Dag 2 bliver ca på 15 kilometer. Vi starter dagen med at spise morgenmad, og lave madpakke til dagen. Vi ror tilbage samme vej som vi tog ud på dag 1, men ror forbi Indelukket Marina og helt ind til Silkeborg for at se Slusen, rutebådene og Silkeborg Roklub. Vi slutter af med at ro tilbage til Indelukket Marina og kører hjem derfra.

Det koster 40 kroner pr person at overnatte på Alling Vest teltplads. De bliver opkrævet af en opsynsmand, så hav lige penge. Vi ror i et tempo så alle kan være med, også selv om man måske ikke har roet så mange kilometer endnu. Skriv gerne hvis du kan lægge bil til fælleskørsel. Har du en ekstra plads i dit telt eller ved dine kødgryder, kan du jo skrive det her, så kan det være der er nogen der kan gøre brug af det :-)
Oprettet af Bente Kirstine Jessen den 4/6 2014 kl. 20:30
Deltagerliste:
Bente Kirstine Jessen
Poul Andersen
Jan Malinsky
Merete Malinsky
Martin Poulsen
Hanne Nielsen
Frank Hansen
Knud Erik Pedersen


Tilmelding ikke længere mulig!

Besked fra Poul Andersen til alle deltagerne afsendt 5/6 2014
kajaktransport
jeg vil gerne have mit skiv med traileren.
Besked til alle deltagere

Besked fra Martin Poulsen til alle deltagerne afsendt 8/6 2014
Transport, lån af kajak, proviant.
Jeg vil gene ligge bil til turen, vi kan være 2 i min bil + oppakning. Og så vil jeg selvfølgelig også gerne låne en af klubkajakkerne til turen. Og angående proviantering så har jeg jeg selv en trangia, tænker om jeg kan gå sammen med nogen mht aftensmad lørdag.
Besked til alle deltagere

Besked fra Bente Kirstine Jessen til alle deltagerne afsendt 18/6 2014
Madforslag til turen
Hej :-) Der har været spurgt til hvilken slags mad der kan laves på turen. Her kommer mine ideer, men del gerne ud af jeres erfaringer: Morgenmad: Havregrød, Muesli med mælk(af mælkepulver), øllebrød(af øllebrødspulver) Middagsmad: Konserves går fint her. Makrel, tun mm på rugbrød Aftensmad: Beauvaisdåsemad, frisk pasta med ristet grøntsager og kød, Tomatsuppe med bacontern og suppehorn.
Besked til alle deltagere
Jeg glæder mig til vi skal afsted :-)

Besked fra Knud Erik Pedersen til alle deltagerne afsendt 29/6 2014

Vil gerne have transport til roer & skiw :-)
Besked til alle deltagere

Besked fra Bente Kirstine Jessen til alle deltagerne afsendt 1/7 2014
Tur planlægning :-)
Hej :-) Så er det ved at være tid til at vi skal finplanlægge turen til Silkeborg. Vi kører i 3 biler. Jan, Martin og Dan. Dan trækker trailer. Vi skal have 7 havkajakker og en toer havkajak med. Vi mødes i Strandby kl 8.00 til pakning og fordeler roere og grej i bilerne.
Besked til alle deltagere
Husk at have godt med vand med til turen, der skulle være mulighed for at tanke drikkevand på teltpladsen. I dag siger vejrudsigten lidt regn søndag, så hav en rojakke/rengjakke og en kasket med, og måske et ekstra sæt tøj. Sig endelig til hvis i har spørgsmål :-)